Produktbeskrivelse
emporia SIMPLICITY LTE – mobiltelefon med store taster til ældre og svagsynede
emporia SIMPLICITY LTE er en enkel 4G mobiltelefon med store taster, udviklet til ældre og personer med nedsat syn.
De store, buede knapper er tydeligt adskilt, og tasten med tallet 5 har en taktil markering, så man nemt kan orientere sig med fingrene.
Over tastaturet sidder tre hurtigkaldstaster, hvor du kan gemme numrene på f.eks. børn, hjemmepleje eller nabo. Ét tryk, så ringer telefonen op.
Telefonen er et godt valg, når:
- en smartphone bliver for avanceret
- der er behov for store, tydelige taster
- brugeren er svagsynet eller har nedsat motorik
- der ønskes en stabil mobil med høj lyd og nødkald.
Store, buede taster og ekstra stor skrift i displayet
Tastaturet på emporia SIMPLICITY LTE er lavet til øjne og hænder, der gerne vil have det enkelt:
- store, oplyste knapper med høj kontrast
- buede taster, der er lette at trykke på
- taktil markering på 5-tallet, så man kan finde rundt uden at kigge så meget
I displayet kan du vælge ekstra stor skrift, så menuer, beskeder og numre er lettere at læse – en stor fordel for svagsynede.
3 hurtigkald og nødkald på bagsiden
Over tastaturet finder du 3 hurtigkaldstaster, så du hurtigt kan ringe til de personer, du oftest taler med.
På bagsiden sidder en diskret nødkaldsknap. Her kan du programmere op til 5 numre, som telefonen automatisk ringer til, hvis der trykkes på knappen i et par sekunder. Hvis nødkald ikke ønskes, kan det slås fra i menuen eller du kan bruge det medfølgende bagdæksel uden nødkald.
Nem betjening med fysiske sideknapper
emporia SIMPLICITY LTE 4G har fysiske funktionstaster på siden af telefonen, så du ikke skal lede i menuen for de mest brugte funktioner:
- tænd/sluk for lommelygte
- tænd/sluk for vækkeur
- direkte adgang til menuen
- tastaturlås, så telefonen ikke ringer op i lommen
- lydstyrke-knapper, så du nemt kan skrue op og ned under en samtale
Det gør telefonen nem at bruge – også for dem, der ikke er vant til mobiler.
Enkel menu uden kamera og apps
Menuen i emporia SIMPLICITY LTE er overskuelig og uden forstyrrelser:
- opkald og kontakter
- SMS-beskeder
- FM-radio
- værktøjer som fødselsdagspåmindelse, kalender, lommeregner
- indstillinger for lys, lyd, ringetone, viderestilling m.m.
Telefonen har ikke kamera og apps, og det er en fordel for mange ældre: intet der kan forvirre, kun de funktioner, man faktisk bruger.
4G-lyd og høreapparat-kompatibilitet
Som navnet siger, er emporia SIMPLICITY LTE en 4G mobiltelefon. Samtaler går via 4G-nettet (VoLTE), hvilket giver klar og stabil lyd.
Telefonen er desuden:
- kompatibel med høreapparater (HAC M4/T4)
- udstyret med kraftig ringetone og tydelig samtalelyd
Det gør den velegnet til hørehæmmede, der stadig ønsker en simpel knaptelefon.
Bordoplader og komplet pakke
Der følger en bordoplader med i pakken, så telefonen har en fast plads i hjemmet – præcis som en lille fastnettelefon. Den skal bare sættes i holderen, når den skal lades, ingen bøvl med små stik.
I salgspakken får du:
- emporia SIMPLICITY LTE 4G mobiltelefon med store tester
- bagdæksel med nødkald
- bagdæksel uden nødkald
- opladerledning
- bordoplader (stander til opladning)
- headset
- batteri
- dansk brugervejledning
Bemærk at 230v oplader ikke medfølger
Registreret på HMI-basen. HMI-nummer: 136644
Specifikationer
Særlige funktioner
– Nødkaldsknap
– 3 hurtigopkaldstaster
– nem adgang til tastaturlås
– nem adgang til lommelygte
– nem adgang til vækkeur
– nem adgang til menu
– ordbog
Display
– 2 tommer
Teknologi
– 4G VoLTE
– SIM-kort størrelse: NANO SIM
– Bluetooth 5.0
– Hovedtelefonstik: 3,5 mm
– Standbytid: 200 timer
– Taletid: 480 minutter
– Kompatibel med høreapparater
– HAC klassificeret M4/T4
– IP54 certificeret støv og vand bestandig
Dimensioner
– Dimensioner: 125 x 58 x 13
– Vægt: 90 gram
Brug for hjælp eller vejledning?
Du er altid velkommen til at kontakte os for råd og vejledning om valg af det rigtige produkt og du er naturligvis altid velkommen til få vejledning til et produkt som du har købt hos os.
Klik her for at se alle vores brugervejledninger.
Telefon: 21 123 456
Telefontid:
Mandag og tirsdag kl. 10.00 – 11.00
Onsdag og torsdag kl. 16.00 – 17.00
Eller skriv til os i kontaktformularen






