NMT

Hvad er et NMT system?

NMT står for Nordisk Mobil Telefoni og er et tidligere anvendt mobiltelefon system i hele norden (Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige). NMT var Danmarks første mobilnet i 1982 og dækkede Danmark med 26 mobilmaster. NMT-systemet, som blev åbnet i 1982, var tilmed verdens første fuldautomatiske mobiltelefonsystem. At systemet var åbent og frit, tillod mange producenter at skabe apparater og enheder til netop NMT-systemet, hvilket yderligere bidrog til udviklingen og hjalp med at presse priserne ned. Især Nokia havde stor succes med enheder til NMT-systemet i firmaets tidligere mobildage. NMT 900 ankom i 1987 og gav muligheden for at bruge de “slæbbare” telefoner på 6-8 kilo. Dog oplevede yderområderne en del støj på linjen, i stil med en radio, idet dækningen her ofte var dårligere end i de større byer.

NMT blev endeligt udfaset i Danmark foråret 2002, hvor GSM-systemet efterhånden var udbredt og udviklet nok til at tage endeligt over.

Trafikken med NMT var ikke-krypteret, hvorfor det ikke alene var det første, men også det mest usikre telefonsystem nogensinde.