Nummersendere – Hvad kan de bruges til?

Kort fortalt er en nummersender typisk et forprogrammeret nummer koblet til en enkelt stor tast, hvorefter man ved et enkelt tryk på knappen, ringer direkte op til nummeret. Nummersendere er en simpel, men utrolig brugbar løsning for rigtig mange ældre borgere der er svagtseende eller blinde og borgere med demens eller anden kognitiv funktionsnedsættelse.

Svagtseende og blinde – Hvordan hjælper en nummersender dem?

De store taster kan indeholde billeder man selv bestemmer, dermed kan man vælge at have billeder i skarpe kontrastfarver der er nemme at skelne, eller et ekstra stort talt programmeret til hver tast. For personer der er blinde og kan læse braille kan der tilføjes et braille klistermærke ovenpå hver tast, eller anden form for taktil stimuli der fortæller om hvilken kontaktperson tasten er programmeret til.
Der findes også en stemmestyret nummersender, der især egner sig godt til blinde og personer med stærkt nedsat syn. En stemmestyret nummersender, styrer du selvsagt med stemmen. Det vil sige at der kan ringe op ved enten at sige navnet på en programmeret kontaktperson, eller et telefonnummer kan siges højt, tal for tal.

Demens og anden nedsat kognition – Hvordan hjælper nummersendere dem?

De store taster kan udstyres med letgenkendelige billeder af kontaktpersoner såsom familie og venner. Der kan også laves knapper der f.eks. Ringer til en tilknyttet hjemmesygeplejerske, 1-1-2 eller anden instans. Dermed skal brugeren ikke til at slå op i en telefonbog eller genkende navne, men kan trykke på det billede der korrespondere med den ønskede person de vil ringe til.
Nummersenderens taster passer også særligt godt til personer med nedsat finmotorik, der har svært ved at bruge tasterne på en almindelig telefon. Her kan en stemmestyret nummersender også anbefales.
Vi vil anbefale at nummersenderen programmeres og udstyres med passende billeder, inden der forsøges at installere og introducere den for borgeren med nedsat kognition.

Du kan læse mere om de enkelte nummersendere Tele Call fører Her.

{redshop:430}{redshop:54}{redshop:841}{redshop:839}