Hårdføre mobiltelefoner og plantning af forårsløg i haven

En hårdfør mobil, plantning af forårsløg i uvejr | ikke så skørt igen

Det danske forår er godt i gang og det er nu vi går i haven og får jord under neglene. Traditionen tro kan du ikke helt regne med det danske forårsvejr. Det ene øjeblik skinner solen og det næste bliver du overdækket med hagl, slud, regn eller det hele på en gang! Det kan være noget af en omgang for dig at forholde sig til og din mobiltelefon der bliver fugtig og beskidt, er helt sikkert heller ikke helt tilfreds.

Nu har du været ude og plante i haven og den står super flot, men det gør din mobiltelefon ikke, den har fået skidt i indgangen til ladekablet og den er måske ligefrem også blevet våd. Du tænker det skal dælme være løgn at din næste mobiltelefon ligeså nemt kan gå i stykker, hvad skal du så have for øje, når du leder efter en særligt hårdfør mobiltelefon?
Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i for dig med ip-klassificeringer, gorilla glas og hvad der ellers bliver slynget omkring af mærkelige udtryk. Heldigvis skal du bare læse videre og så skal jeg nok sørge for, du er klædt på til at finde dig en ny mobiltelefon, der er ekstra hårdfør.

En hårdfør mobiltelefon | Hvad betyder det så egentligt lige?

Hvis du leder efter en særligt robust smartphone eller mobiltelefon er der især et begreb du skal kende og det er IP-klassificering. Du møder hele tiden klassificeringen til mobiltelefoner, men det er ikke alle der beskriver hvad klassificeringen, rent faktisk betyder for dig. Er din mobiltelefon IP-klassificeret, betyder det at den har været gennem en række internationalt anerkendte tests af, hvor god den er til at modstå støv og vand.

IP-klassificering | En besværlig størrelse, men vi hjælper dig

Du ser altid en IP klassificering beskrevet som f.eks. IP-54 til en emporia SMART 3 smartphone. 5-tallet fortæller hvor god mobilen er til at modstå støv og 4-tallet hvor god den er til at modstå vand.
Lige nu går klassificeringerne fra 2-6 for støv og 0-8 for vand.
For emporia SMART 3 mobilen betyder det f.eks. at den er ret godt beskyttet mod støv, men ikke tåler at blive nedsænket i vand.
Du skal dog være opmærksom på, at det ikke er alle selskaber der vil betale for at få deres mobiltelefoner klassificeret.

IP2X   Sikret mod stød ved armatur indgange IPX0  Ingen beskyttelse mod vand 
 IP3X  Sikret mod 2,5 mm ståltråd eller værktøj ved armatur indgange IPX1   Dryptæt
 IP4X  Sikret mod 1 mm ståltråd eller værktøj ved armatur indgange IPX3   Regntæt
 IP5X  Støvsikker – Støv kan ikke trænge ind i mobilens elektronisk IPX4   Sprøjtetæt
 IP6X        Støvtæt – Højeste tæthedsklasse for sikkerhed mod støv og andre objekter IPX5   Spuletæt
 IPX6  Spuletæt ved højt tryk på en afstand af 3 meter
 IPX7  Vandtæt nedsænket i vand, ned til mindst 1 meter i mindst 30 minutter
 IPX8  Vandtæt – Højeste tæthedsklasse. Vandtæt ned til mindst 1.5 meter i mindst 30 minutter

Kan du så tage din mobiltelefon en tur med i poolen?

Vi anbefaler ikke med fuldt overlæg at udsætte din mobiltelefon for en tur i poolen. Har mobiltelefonen en god klassificering, betyder det for dig at den med stor sandsynlighed kan holde til at du ved et uheld taber den i toilettet eller lignende.
Dog betyder en høj klassificering ikke at du er garanteret den vil kunne til en tur i poolen eller havet når du er ude og fiske hver gang, men du er væsentligt bedre sikret.

{redshop:1027}{redshop:1028}{redshop:1034}{redshop:1063}{redshop:253}