WI-FI

Hvad betyder det at have et WI-FI netværk?

Wi-Fi, Wireless Fidelity, er et andet ord for, hvad vi på godt dansk kalder et trådløst netværk. Wi-fi er en netværksteknologi der via radiobølger skaber et trådløst netværk. De fleste danske hjem har Wi-fi via en router, udleveret af deres internetudbyder. Smartphones har også muligheden for selv at lave et lille wi-fi hotspot, hvor de deler de data der er tilknyttet telefonens abonnement.

Når du skal placere en router til wi-fi i hjemmet skal du være opmærksom på ikke at stille den for tæt på andet elektronisk udstyr, der anbefales ca. en meters afstand. Dette anbefales da andet elektronisk udstyr kan skabe interferens af routerens radiobølger, og derigennem påvirke hvor godt wi-fi signalet er. Hvis muligt anbefales det at tilslutte konsoller, tv og lignende enheder, direkte til routeren via et ethernet kabel, dermed trækker de ikke på signalstyrken for wi-fi.

Med trådløst netværk har du mulighed for at gå på internettet med din mobiltelefon, computer, tablets, konsoller og andre enheder der har en wi-fi opkobling. Det er langt fra alle telefoner, der kan gå på internettet, da det sætter visse krav til telefonens komponenter, skærmstørrelse- og type blandt andre ting.

Smartphones og lignende stærke telefoner kan dog nemt gå på internettet, hvilket kan gøres helt gratis med et trådløst netværk. På den måde kan man søge efter nyheder, finde togtider, se videoer og meget andet ved hjælp af intet andet end din mobiltelefon.