Black Friday Få rådgivning i telefoner og hjælpemidler til dine behov
Få hjælp til at vælge det rette velfærdsteknologiske hjælpemidler
Befolkningens gennemsnitsalder bliver i disse år højere, og flere og flere får behov for støtte, omsorg og hjælp til dagligdagens gøremål. Nogle rammes på syn eller hørelse, mens andre kan få svært ved at overskue dagen, huske aftaler eller holde kontakt til netværket. Livskvaliteten sættes under pres, og ofte starter en ny tilværelse med tæt kontakt til sundhedssystemet samt et nyt bekendtskab med velfærdsteknologiske hjælpemidler.
Velfærdsteknologi hjælper mange
Anette Andersen er 55 år og dement på 9. år. Hun har de seneste år deltaget i et kommunalt projekt, hvor man testede en forprogrammeret smartphone, DoMyDay. Smartphonen implementeres netop nu af Odense kommune, og Anette Andersen har stadig god gavn af den. ”Nu kan jeg overskue eller huske det, som jeg tidligere ikke kunne, fortæller Anette og nævner, at hun fx tager sit barnebarn med til svømning, husker at lukke alle vinduer når hun går og får taget sin medicin. Hun får endda pudset briller, som hun skal.
”DoMyDay har aldrig svigtet. Den er altid præcis og siger, hvad jeg skal gøre.”
Anette Andersen, 55 år og demensramt.
Odensefirmaet Tele Call udvikler og forhandler hjælpemidler målrettet personer med fysiske eller kognitive udfordringer. ”Uanset om udfordringen er demens, hjerneskade eller anden kognitiv funktionsnedsættelse, eller om personen er fysisk immobil eller har syns- eller hørenedsættelse, rådgiver vi individuelt for at få personens hverdag til at fungere så godt som muligt, fortæller direktør for Tele Call, Henrik Bryld.
En anderledes Black Friday
Black Friday er forretningernes store dag, hvor kasseapparaterne klinger, og julehandlen kickstartes.
”Denne dag har vi valgt at have fokus på at hjælpe med gratis rådgivning, inspiration og demonstration af vore hjælpemidler. Helt uden købetvang”, smiler direktøren og inviterer til heldagsvejledning og -demonstration i showroomet på Svovlhatten.
Her kan man både se og prøve hånd- og fjernbetjente teleløsninger og telefoner med lys i knapperne og med fotos, så man ringer til den rigtige. Det er også muligt at se fjernbetjeningsløsninger til personer, der er kørestolsbrugere, eller som mangler fysisk funktionsdygtighed på anden måde. Desuden demonstreres den enkle betjening på løsninger, der hjælper med at huske dagens aktiviteter og skaber overblik for demente, hjerneskadede, parkinsonramte m.v.
”Succes med brugen kræver nemlig, at brugeren kan anvende værktøjet, og når brugeren har en god oplevelse, har de pårørende og personalet også glæde af hjælpemidlet”, slutter direktøren, der glæder sig til at vise hele hjælpemiddelpaletten frem.
FAKTA
Tele Call byder velkommen til demonstrations- og vejledningsdag fredag, den 24. november kl. 9.00 – 20.00, Svovlhatten 3, 5220 Odense SØ. Se de forskellige produkter, løsninger og muligheder og få individuel rådgivning.
Tilmelding er ikke nødvendig, men er du forhindret i at komme denne dag, kan en anden demonstrationsdag aftales på tlf. 21 123 456.
Blandt løsningerne er fx:
- Teleløsninger til syns- og hørenedsættelse med lys, højttalere, stemmestyring m.v.
- Fjernbetjeningsfunktioner for kørestolsbrugere og sengeliggende fx døråbner, betjening af telefon, lys, gardiner, TV m.v.
- Struktur- og hukommelseshjælp i enkeltbetjent smartphone til kognitivt udfordrede
- Nødkald, GPS-finder, tryghedsalarm
- Brugervenlige fjernbetjeninger
- Kalenderfunktioner til aftaler, medicin m.v., telefunktioner med hjælp til at holde kontakten til sit netværk og øge trygheden generelt.
- Sundhedspersonalets muligheder for at følge brugerens dag online og at få SMS, hvis brugeren fx glemmer dele af dagens program, bliver væk eller bare gerne vil have hjælp.
Læs mere på www.telecall.dk og på www.DoMyDay.dk
Kontakt os for at få billeder tilsendt i høj opløsning
Der er løsninger til mange behov og situationer.
Fx kan nogle af dem følge personen og tilrettes løbende iht. behovets udvikling.