SIM Kort

Hvad står forkortelsen SIM for i et SIM-Kort?

SIM kort (er en forkortelse af Subscriber Identity Module, og betyder på dansk ”Kunde indentitet modul”)

Et simkort anvendes til at få almindelige GSM mobiltelefoner til at fungerer. Uden et simkort kan mobiltelefonen ikke ringe op og modtage opkald. Langt de fleste teleselskaber tillader dog nødopkald til 112 (Nødkald 112 er ikke standard i hele verden, i USA anvendes f.eks. 911). Når mobiltelefonen tændes, henter mobiltelefonen informationer fra simkortet som mobiltelefonen og netværket bruger til at registrerer dig, til dit teleselskab med dit telefonnummer. Telefonsamtalen mellem mobiltelefonen og telemasten foregår krypteret, så det er vanskeligt at aflytte samtaler. Et moderne SIM kort er ca. 15 x 25 mm og under 1 mm tykt. Simkortet kan også anvendes til at gemme telefonnumre og navne til kontaktpersoner og lagring af sms beskeder. Mange mobiltelefoner har også hukommelse til kontaktpersoner. Telefonens hukommelse kan ofte indeholde langt flere informationer om kontaktpersoner, f.eks. flere telefonnumre til samme kontaktperson.
Hvordan sætter du selv et SIM-kort i? Tag og se vores videoguide om SIM-kort – klik her

Normalt er Simkortet placeret under batteriet eller ved siden af batteriet. Simkortet skal derfor indsættes i mobiltelefonen inden batteriet monteres. Bemærk at simkort skal vende korrekt. Simkort har normalt et hjørne som er klippet på skrå. Simkortet skal indsættes så det vender korrekt, normalt er der en illustration ved siden af SIM kort holderen, ellers er den korrekte placering normalt vist i instruktionsbogen til mobiltelefonen. På den ene side af SIM kortet er der et guldfarvet felt med terminaler, som skal danne kontakt til mobiltelefonens simkort læser. Det er derfor vigtigt at SIM kortet vendes korrekt, i modsat fald vil det ikke fungerer. Normalt er det ikke muligt at vende SIM kortet forkert, men SIM kort holderen kan tage skade hvis man alligevel forsøger at trykke SIM kortet på plads.

Teknologien i SIM kort udvikles løbende og det er derfor ikke ualmindeligt at ældre SIM ikke fungerer i nye mobiltelefoner. Teleselskabet kan levere et nyt SIM kort med samme telefonnummer.
Informationer fra det gamle SIM kort kan overføres til det nye SIM kort, ved at benytte en simkort læser/skriver. Hvis din gamle mobiltelefon kan læse det nye simkort, kan du gemme alle data fra simkortet på mobiltelefonen, og bagefter indsætte det nye simkort og gemme data på det nye SIM kort.
Når du udskifter dit SIM kort skal du huske at der er personlige informationer på SIM kortet. Husk derfor at slette alle informationer på SIM kortet (se brugsanvisningen på mobiltelefonen) eller klip det i stykker. Klip igennem det guldfarvede felt på SIM kortet.
Du skal selvfølgelig være helt sikker på at du ikke længere skal bruge data fra SIM kortet inden du klipper det i stykker.
SIM kort fås med abonnement og taletid til forskellig tele selskaber.

PIN og PUK kode på SIM kortet
Når du modtager et SIM Kort fra dit teleselskab, modtager du også PIN og PUK kode.

Pinkoden skal indtastes når mobiltelefonen tændes for at hindre misbrug af mobiltelefonen. Indtastes der forkert PIN kode tre gange i træk, bliver SIM kortet låst. For at oplåse SIM kortet skal PUK koden indtastes. I mobiltelefonens menu kan PIN koden på SIM kortet ændres eller frakobles. Når PIN koden er frakoblet skal der ikke indtastes PIN kode når telefonen tændes, på samme måde som der ikke skal indtastes kode for at benytte fastnettelefoner.