Projekt Nem Kommunikation

Syddansk vækstforum logoDen europæiske fond EU logo

Kort opsummering af projekt Nem Kommunikation fra start til slut

Projekt Nem kommunikation er støttet af Syddansk Vækstforum og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling 

Vi var projektejer i projekt Nem Kommunikation i perioden 1. januar 2014 til 30. april 2015. Formålet var at udvikle et færdigt hjælpemiddel til mennesker som er udfordret kognitivt, ud fra den mockup/prototype, der blev udviklet under det tidligere projekt Demens i hjemmet (se mere om det tidligere projekt Demens i Hjemmet her ).

Prototypen fra projekt Demens i Hjemmet blev afprøvet på forskellige grupper af mennesker, der alle havde lette kognitive funktionsnedsættelser. Hjælpemidlet blev afprøvet hos mennesker med let demens, erhvervet hjerneskade, Downs syndrom og Parkinson. Alle deltagende borgere blev henvist af vores projektpartner: Center for Rehabilitering og Specialtræning (CRS) i Odense. CRS går i dag under navnet CKV – Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi. Vi startede projekt Nem Kommunikation med et ønske om at ende med et salgsklart hjælpemiddel ved projektafslutningen. Som en del af projektet gav vi interesserede myndigheder mulighed for at afprøve prototypen.

Da vi indgik samarbejde med interesserede myndigheder, fik vi afprøvet vores prototype på en bred gruppe af borgere. Det gav os mulighed for, med en høj nøjagtighed at afklare de specifikke behov den enkelte borger havde, for derefter at tilpasse produktet. Denne tilgang var ligeledes med til at præge den efterfølgende udvikling af produktet.

Vi har altid betragtet Nem Kommunikation (senere DoMyDay – Nem Kommunikation), som et hjælpemiddel der virker rehabiliterende for den enkelte borger. På samme tid har vi altid været sikre på, at det er personale og ressourcebesparende for myndigheder, sagsbehandlere og visitatorer.

Denne ressourcebesparelse kan for eksempel ske igennem funktioner, der kan:

  • Forbedre kommunikationen mellem borger, pårørende og hjemmeplejen / andre offentlige myndigheder
  • Gøre det lettere for den enkelte borger at huske, samt overholde aftaler, fx med sagsbehandler eller læge
  • Påminde borgeren om at indtage medicin
  • GPS
  • Påminde om daglige rutiner og gøremål

Gennem udviklingen gjorde vi brug af brugerdreven innovation, og i den sammenhæng tog vi i høj grad højde for de behov, som vi så personerne med kognitive udfordringer stod overfor i deres hverdag. Denne viden indhentede vi igennem vores partnerskab med CRS, der har fagfolk med ekspertviden inden for netop dette område. Vi havde en rigtig stærk samarbejdspartner i CRS, og projektet havde ikke været en succes, hvis ikke det havde været deres deltagelse og engagement i projektet.

Andre samarbejdspartnere:
Ud over Center for Rehabilitering og Specialtræning kom Teknologisk Institut og Patient@home med værdifuldt indhold til projektet. Først og fremmest har vi igennem vores samarbejdspartnere fået faglig sparring både i forhold til at udvikle, men i særdeleshed også i forhold til at markedsmodne hjælpemidlet. Vores samarbejdspartnere har været behjælpelige med vitale brugerafprøvninger, hvor der blev samlet altafgørende data om hjælpemidlets funktionalitet, målgruppen taget i betragtning.
Syddansk Sundhedsinnovation har bistået med en metodisk brugerafprøvning samt flere workshops med relevante fagpersoner. Det har resulteret i en evaluering og flere anbefalinger, som efterfølgende blev implementeret i hjælpemidlet.

Resultat:
Med udgangspunk i prototypen har vi nu udviklet et færdigt hjælpemiddel, som er let anvendeligt med en simpel brugerflade. Vi er sikre på, at vores løsning kan være behjælpelig med at øge målgruppens muligheder for at deltage i fysiske så vel som sociale aktiviteter, og dermed forbedre den enkelte persons overordnede livskvalitet.

Denne forøgelse af livskvalitet bunder især i det forarbejde, der finder sted forud for implementeringen af hjælpemidlet. Igennem projektet blev vores samtaleværktøj udviklet. Ved brug af dette samtaleværktøj skabes der en helhedsforståelse af den enkelte person. Hvad holder personen af? Hvad har personen af udfordringer i dagligdagen? Hvem i omgangskredsen bliver der ringet / sendt beskeder til? Disse er blot nogle af de emner der bliver behandlet, som efterfølgende bliver en vigtig del af hjælpemidlets indhold.

Forøgelsen af livskvalitet bunder ligeledes i følelsen af sikkerhed, som hjælpemidlet giver den enkelte. Indstillingerne af DoMyDay – Nem Kommunikation er adskilte fra hjælpemidlet. Det vil sige, at alt indholdet bliver opdateret på en separat app (på et andet device), og den enkelte bruger kan dermed ikke komme til at slette eller ændre indholdet af hjælpemidlet. Vores ønske om at ende projektet med et salgsklart hjælpemiddel er i dag en realitet. Vi har i skrivende stund vores hjælpemiddel ude hos 11 danske kommuner.

Følg linket for at se mere hvordan DoMyDay hjælper mennesker som er udfordret kognitivt

Se mere om DoMyDay herunder

DoMyDay produktbeskrivelse

Dansk teknologi gør kvinde med Downs syndrom selvstændig

DoMyDay lader hjerneskadede være sig selv

Ny undersøgelse: Dette hjælpemiddel gør en forskel for mennesker som lider af demens

Odense Kommune implementerer DoMyDay

Udviklingsforløb af DoMyDay