Gratis og Hurtig Levering

30 dages fortrydelsesret

Din kurv er tom

Vi går forrest for sundhed og innovation

Hos Tele Call er vi ikke bange for at tage initiativ. Vi vil være dem, der går forrest, når det gælder velfærdsteknologi. Derfor var vi i år repræsenteret ved WHINN.

Stor interesse ved Tele Calls stand ved årets WHINN-festival i Odense Congress Center. Arrangementet tiltrak også i år mange besøgende.

I den vidtstrakte, højloftede hal, leder rummets gullige gulv og lampernes skær gæsterne rundt imellem de opstillede stande. Nysgerrige folk i jakkesæt og kjoler trisser rundt for at lade sig inspirere. Igennem mængden kører en robot, mens den fremviser et livebillede af ejeren på sin skærm. Den stille summen i det store rum bliver kun forstyrret af et oplæg i et fjernt hjørne, hvor en mand er blevet hejst op på en kran, så han kan tale ud over det levende rum.

Straks man træder ind ad hovedgangen, står Tele Calls repræsentanter på venstre hånd. De præsenterer det, det hele handler om: velfærdsteknologi. Alt emmer af sundhed og innovation ved WHINN-festivallen, og som så ofte før er Tele Call repræsenteret ved en stor messe. Vi mener nemlig, at fordi vi har nogle produkter der kan gøre en betydelig forskel, så er det også vigtigt, at vi sørger for at vise dem frem.

Velfærdsteknologi for din skyld

Vi bringer da også kun produkter på markedet, som vi ved, er blevet til efter grundig brugerinddragelse. Det sker ud fra tankegangen om, at kun ved at vide hvad du har brug for, kan vi give dig det. Seneste eksempel på det – og et af de produkter vi fremviste ved WHINN - er DoMyDay, hvor borgernes behov var i fokus, allerede førend produktet blev designet. (Det kan du læse meget mere om her: http://telecall.dk/DoMyDay-Nem-Kommunikation.html).

Tele Call har tænkt sig at fortsætte denne stil; både med at tilpasse produkterne til borgerne, og med derefter at gå forrest for at udbrede kendskabet til dem. Hvis du er interesseret i at høre mere, udstiller vi næste gang den 30. november i Middelfart til et teknologiseminar for fagpersoner, hvor vi også viser vores brede udvalg af hjælpemidler, herunder Housemate og MOBI:DO.

I denne omgang har det ligget os på sinde at fortælle jer om vores kamp for sundhed og innovation. Derfor har vi lavet lidt om på rækkefølgen af vores nyhedsbreve. Det betyder, at du i næste udgave kan læse om vores udbud af ældrevenlige telefoner. Vi håber, at du har lyst til at læse med igen.

feedback
feedback